Mælkesyrebakterier, også kendt som probiotika, er en gruppe af bakterier, som lever og trives i vores tarmsystemer. De kan også sagtens leve i mange andre forskellige sammenhæng, men de er interessante for os i den måde de påvirker vores tarmsystem.
Probiotika betyder for (pro) livet (bios). Probiotiske bakterier er altså bakterier som fremmer ‘livet’ i tarmen, i den forstand at de er gavnlige for tarmens og dermed vores sundhed. Den samlede bakteriemasse som vi har i tarmene kaldes også vores mikrobiom, og bakteriesammensætningen af mikrobiomet er forskelligt fra person til person, fordi det påvirkes af den mad vi spiser, det miljø vi lever i, vores fødsel og opvækst og meget mere.
Fordi vores mikrobiom består af bakterier, som er hele encellede organismer, er det enormt let påvirkeligt. Det har du med garanti selv oplevet på egen krop. Fra den ene dag til den anden får man ondt i maven, bliver oppustet eller har måske lidt rigeligt med toiletbesøg. Og to dage senere er det tilbage til normalen igen. Det er et udtryk for at bakterierne i dine tarme konstant arbejder og forsøger at opretholde en status quo, i et miljø som konstant tilføres nye mikroorganismer og andre udfordringer fra vores mad og nærmiljø. Derfor er det en god idé at tænke over, hvordan den mad du spiser kan påvirke dit mikrobiom, sådan at du hele tiden forsøger at holde det så sundt og optimalt som muligt.
Og hvorfor er det så vigtigt, at vores tarmbakterier har det godt? Der mangler stadig enormt meget forskning på området, så jeg kan umuligt give et fyldestgørende og tilfredsstillende svar herpå, men det som allerede antydes er, at dit mikrobiom har en enorm betydning for nedbrydning og frigivelse af forskellige næringsstoffer fra din mad, så med en dårlig bakteriesammensætning vil du også have et dårligere næringsoptag og generelt mere ubehag fra fordøjelseskanalen. Derudover er der forskning der peger på, at bakteriesammensætningen i dine tarme kan påvirke både dit immunforsvar og din psyke. Det vil sige, at hvis du har en dårlig bakteriesammensætning i tarmen kan det betyde, at du vil have et nedsat eller belastet immunforsvar og derfor lettere bliver syg, og at den samme dårlige bakteriesammensætning kan være skyld i, at du udvikler psykiske symptomer som fx depression og angst. Det kan altså ikke underdrives, hvor vigtigt det er for vores sundhed, at have tarme, der bare spiller og har det godt.
Den nemmeste måde at passe på sit mikrobiom er ved at fodre det med ting, som bakterierne godt kan lide. Og for de fleste bakteriers vedkommende er det fibre. Derfor er en plantebaseret kost enormt god for mikrobiomet, da planter har et naturligt højt indhold af fibre. Samtidig kan man så undgå at spise ting, som mikrobiomet ikke har så godt af, som fx kød, mælkeprodukter, sukker og hårdt forarbejdede fødevarer.
En af de mest almindelige misforståelser om mælkesyrebakterier og probiotika er, at bakterierne kommer fra mælkeprodukter, og at man derfor skal spise yoghurt og ost for at få tilført dem. Det er en forståelig misforståelse, da ‘mælk’ indgår i bakteriernes navn. Det er imidlertid sådan, at mælkesyrebakterier hedder således, fordi de danner mælkesyre og ikke fordi de lever i mælkeprodukter. Og den mælkesyre de danner, er med til at vedligeholde pH-værdien i deres nærmiljø i dine tarme. Derfor er det altså ikke nødvendigt at spise mælkeprodukter for at få bakterierne. Dog tilsættes især en type mælkesyrebakterie (L. Acidophilus) til yoghurt, da den er særligt god til at syrne og tykne mælkeprodukter. Men vil du gerne have de gode effekter af bakterierne uden de sygdomsfremmende effekter af mælkeprodukter, så er det klart bedst at tage dem som et tilskud.
Der findes helt grundlæggende to forskellige slags tilskud med mælkesyrebakterier på markedet. Dem der er frysetørret og dem der er aktive. De frysetørrede bakterier er inaktive og skal derfor ‘vækkes’ før de har en gavnlig virkning på fordøjelsen og tarmen. Det gøres ved at bløde dem op i vand i 10-15 minutter inden indtag eller ved at indtage dem sammen med et stort glas vand, så de bløder op i tarmen. De aktive er levende bakterier, som skal opbevares på køl, ellers dør de af varmen. De kan tages direkte i kapsel eller som flydende tilskud uden større omtanke.
Forskellen på at bruge de frysetørrede og de aktive er ikke særligt forskellig, dog kan de frysetørrede være lidt langsommere virkende og holde længere, medens de levende har en mere umiddelbar effekt som er lidt mere kortvarig. Der kan til gengæld være andre fordele, fx ved de frysetørrede, som man kan tage med sig på ferie, da de kan tåle at være udenfor køleskabet uden at miste deres effekt.
Ud fra disse to grundlæggende typer probiotika laves der så mange forskellige variationer, hvor sammensætningen af bakteriestammer er forskellige. Derfor kan man købe probiotika som er målrettet hudproblemer, diarré, forstoppelse, antibiotikabehandling, kronisk inflammation, autoimmune sygdomme osv.
Der er stor forskel på hvor mange bakteriestammer der er i de tilskud man kan købe sig til, og det er blandt andet på grund af målretningen mod behandling af bestemte typer af sygdomme, men det betyder så også, at du ikke kan købe hvad som helst og få de samme resultater. Hvis du er i tvivl er det bedst at tage en samtale med en fagperson, som kan vejlede dig, men vil du gerne i gang med det samme, så gå efter tilskuddet med flest forskellige bakteriestammer i. Den vil ramme mest bredspektret.
Har du spørgsmål til probiotika, mikrobiom eller tarmsundhed, er du blevet interesseret i at vide mere, eller er du blot blevet forvirret, så skriv til os. Vi skal nok forsøge at få det hele til at give mening for dig.