Kolesterolmåling

Vi kan tilbyde at måle dit kolesteroltal, enten i forbindelse med anden behandling eller selvstændigt, hvis du alene er interesseret i at få målt dit kolesteroltal. Det tager ca. 5 minutter og kræver blot et lille prik i din ene finger, ligesom når man får målt blodsukker.

For de flestes vedkommende vil kolesteroltallet ligge for højt. Det danske gennemsnitlige kolesteroltal ligger nemlig omkring 6, hvilket er for højt. Et ikke-sygdomsfremmende kolesteroltal bør ligge under 5, medens et optimalt kolesteroltal bør ligge omkring 3,9, som forskningen har vist er det mest sundhedsfremmende.

Det mest almindelige årsager til forhøjet kolesterol er en kost fyldt med mættet fedt, sukker og salt, rygning, for lidt motion og for meget alkohol. Derfor kan en kostomlægning til mere plantebaseret, samt en udredning for manglende næringsstoffer hos en biopat være en rigtig god løsning, hvis du gerne vil hurtigt ud af risikozonen for hjerte-, kar-sygdomme, kræft, diabetes m.v.

Vores måleapparat måler på fire parametre: LDL, HDL, frie triglycerider og det samlede kolesteroltal. Alle fire parametre er interessante for os der undersøger, fordi de hver især angiver noget forskelligt, men det er det samlede kolesteroltal, der er interessant for både dig og os på sigt. Det er det samlede kolesteroltal der skal sænkes. Hvordan det så er sammensat af LDL, HDL og triglycerider er kun relevant for dig, hvis der er en bemærkelsesværdig afvigelse fra normalen.