Kursus med Den Grønne Frikadelle
Vil du gerne lære at spise på en mere sundhedsfremmende måde, sænke dit kolesteroltal og blodtryk naturligt, lære nye madlavningskundskaber og blive klogere på kroppens funktioner og behov, og hvordan den mad du spiser har betydning for det alt sammen?
Så kom og vær med de to weekender vi underviser.
Kurset inkluderer:
Grundlæggende undervisning i anatomi, fysiologi og ernæring
Sammenhæng mellem kost og helbred
Fælles madlavning og spisning
Opskrifter til både morgen- middag- og aftensmad
Hver mødegang tilbyder vi også måling af kolesterol, blodtryk, hofte/talje, vægt, fedtprocent, muskelmasse, væskeprocent, kropsalder m.m. så du kan følge med i kroppens forandringer.
Alle kursets deltagere inviteres desuden med i en facebookgruppe, hvor vi kan dele erfaringer, opskrifter, spørgsmål og gode ideer med hinanden, og hvor tidligere kursusdeltagere også kan bidrage med input.
Kurset er for alle og vi har set gode resultater hos tidligere deltagere.
Skal du med?
Har du spørgsmål, kan du skrive til os på Facebook-gruppen “Den Grønne Frikadelle”