Har du lyst til at få et indspark omkring hvordan du spiser, og især omkring hvordan du kan spise på en mere sundhedsfremmende måde, så kan du bestille tid til en kostregulerende samtale med biopaten eller akupunktøren.
Ved en kostregulerende samtale gennemgår vi i fællesskab, hvad du spiser, hvorfor du spiser som du gør, og hvad din kost giver dig og ikke giver dig ifht. vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. Behandleren kortlægger hvilke sundheds- eller sygdomsfremmende effekter din kost har, og hjælper dig efterfølgende med at omlægge, sådan at din kost bliver optimal for din livsstil og mest sundhedsfremmende. Vi går fremad i et tempo, hvor du kan følge med, og vi omlægger nødvendigvis ikke hele kosten på én gang, men starter der, hvor det giver mening for dig, fx med morgenmaden.
Ved en opfølgende konsultation går vi videre med de andre af dagens måltider, og får på den måde arbejdet dig over i en god rytme med sunde valg og gode madvaner.
Ved hver konsultation vil du have mulighed for at få målt dit blodtryk, dit hofte/taljemål samt en masse forskellige parametre på vores tanita vægt inklusiv:
- Kropsvægt
- BMI
- Kropsfredt %
- Væske %
- Muskelmasse
- Knoglemasse
- BMR (basalstofskiftet)
- Kropsalder
- Fitness rating (forhold mellem højde, muskelmasse og vægt)
- Visceralt fedt (fedt omkring indre organer)
Ved et typisk forløb anbefaler vi, at du kommer til en opfølgende konsultation hver 3.-4. uge, indtil du selv føler, at du har styr på dine nye vaner og ikke behøver yderligere vejledning.
Har du spørgsmål omkring konsultationerne og forløbet, så står vi altid til din rådighed.
Bestil tid på klinikken på telefon 54602525