Bøger

Vi bruger en del forskellige bøger som vidensbasis for de ting vi skriver på hjemmesiden. De er ikke alle blevet lagt op endnu, men her er et overblik over vores vigtigste sundhedsbibler:

Den Plantebaserede Kost af Læge Tobias Schmidt Hansen og Klinisk Diætist Maria Felding er en grundig gennemgang af den nuværende forskning, som bakker op om plantebaseret kost og dens helbredende og forebyggende effekter på hjerte- kar- og livsstilssygdomme. Den er lidt teknisk, men helt klart anbefalelsesværdig, hvis du vil igang og gerne vil vide mere om, hvorfor det er en rigtig god idé at spise plantebaseret.



Grønne Spirer af Klinisk Diætist Maria Felding er en grundig indføring i plantebaseret kost til babyer og små børn. Hun baserer sine udsagn på forskning og ser kritisk på sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vil du igang med plantebaseret kost for hele familien, så anbefaler vi, at du læser denne bog først, så du har et godt vidensgrundlag og derved undgår at fejl- og underernære dine børn.



Kinastudiet af Læge T. Colin Campbell er en gennemgang af 40 års komparativ forskning udi kostens effekt på kroppen og visse livsstilssygdomme som kræft, diabetes og hjerte- karsygdomme. Der undersøges især på mælkeproteinet casein og dets rolle ved udviklingen af kræftknuder. Vil du vide mere om de helbredsrisici der medfølger en kost med højt indhold af animalske fødevarer er denne bog et godt sted at starte, selvom den er lidt teknisk.




Når Diagnosen er Kræft af Zoneterapeut og Phytoterapeut Inge Kellermann er ligesom ‘Den Plantebaserede Kost’ og ‘Kinastudiet’ en gennemgang af forskning inden for et bestemt emnefelt. I denne bog gennemgås kræftforskning, især med fokus på støttende behandlingsformer udi komplementær medicin. Inge fremlægger og sammenholder undersøgelser som beskriver vigtigheden af kostens enkeltdele i forbindelse med kræftforebyggelse og behandling.



Lev Sundt med Vitaminer og Mineraler af Biopat, Ernæringsrådgiver, Psykoterapeut og Coach Henrik Dilling er en gennemgang af de forskellige vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, som kroppen har brug for. Hvis du gerne vil lære mere om hvilken indflydelse næringsstofferne i din mad har for dig, og hvad for meget eller for lidt kan gøre ved dig, så er den en god bog at begynde med.




Tarme med Charme af PhD i gastroenterologi Giulia Enders er en fortælling om kroppens fordøjelsesorgan og hvor meget det indfluerer vores velbefindende ikke kun fysisk, men også psykisk. Giulia skriver med humor og hendes søster Jill illustrerer på charmerende vis fortællingerne hele vejen gennem tarmen. Hvis du gerne vil blive klogere på dine tarme og din fordøjelse er den absolut anbefalelsesværdig. Og så er den hyggelig at læse.