Kostråd

Hvis du læser de officielle kostråd, så kan det jo godt ligne, at de ligger meget fjernt fra plantebaseret kost, og hvorfor er det så sådan?

De officielle kostråd

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mad med fuldkorn
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten med vand

I kostrådene nævnes både kød og mejeriprodukter, selvom der dog anbefales af man primært går efter de magre af slagsen. Disse kostråd er formuleret meget forsigtigt. Der står fx ikke nogen steder, at man SKAL spise X og Y, eller at X er sundt og Y er usundt. Hvis vi til gengæld tager et lidt nærmere kig på, hvad der egentlig anbefales, vil du se, at kostrådene ikke er helt forskellige fra plantebaseret kost:

‘Spis planterigt, varieret og ikke for meget’ er en generel tommelfingerregel, som hjælper med at vedligeholde en stabil idealvægt, hvilket er en stor faktor ved forebyggelse af livsstilssygdomme. Og så anbefaler kostrådene, at man skal spise flere grøntsager og frugt og at man skal vælge fuldkorn. Det er samme grundlag som en plantebaseret kost bygger på. Samtidig opfordrer rådene, at man får mindre mættet fedt, hvilket primært findes i animalske produkter og forarbejdede fødevarer, at man spiser mindre sukker og salt, som også mest findes i forarbejdede fødevarer, og sidst men ikke mindst, at man skal vælge magre produkter af animalsk oprindelse (såfremt man spiser disse). Holder man sig derfor til kostrådene, er man ikke kommet helt galt i byen, men de stemmer stadig ikke overens med en optimal, sundhedsfremmende kost, da denne (næsten) helt vil udelukke animalske produkter.

Madkultur / Forskning

Så hvorfor indeholder kostrådene ikke anbefalinger som ville stemmer overens med en optimal, sundhedsfremmende kost? Det er der to svar på. Det ene har at gøre med den danske madkultur. Rådene er skrevet sådan, at de forholder sig til den måde danskerne allerede spiser på. Det kan måske bedre forklares med anbefalingerne for alkohol:

Kvinder anbefales maximum at indtage 7 genstande om ugen, medens antallet er 14 for mænd, men aldrig mere end 5 genstande på en aften. Vi ved nu godt alle sammen, at alkohol faktisk ikke er hverken sundt eller blot neutralt for kroppen, men direkte skadeligt. Og alligevel har vi en offentlig anbefaling omkring alkohol, som ikke lyder, at alkohol under ingen omstændigheder burde indtages. Og det er fordi danskerne har en kultur omkring fx fyraftensøl. Man forventer, på grund af kulturen, at danskerne vil drikke alkohol, så i stedet for at komme med anbefalinger, som ingen alligevel vil gøre et forsøg på at leve op til, så sætter man en anbefaling, som man regner med befolkningen vil og kan følge. Det samme gælder for kostrådene. Man forventer at befolkningen vil spise kød, mejeriprodukter, salt, sukker og mættet fedt, så derfor anbefaler man i rådene, hvordan man skal forholde sig til de dele af kosten. Det betyder ikke at de anses for sunde, eller at de hører til i en optimal og sundhedsfremmende kost.

Det andet svar har at gøre med den tilgængelige og reproducerbare forskning på området. For selvom forskning rimeligt entydigt fortæller, at den plantebaserede kost er den mest sundhedsfremmende, og man ved at et større indtag af animalske produkter medfører langt højere risiko for livsstilssygdomme, så mangler der stadig en hel del forskning på området.