Zink

Former

Zink er et livsvigtigt mineral, som indgår i hundredevis af processer i kroppen. Som med de andre mineraler, skal zinket bindes til et andet stof for at kunne optages af kroppen. Den billigste måde at fremstille zinktilskud er ved at binde det til sulfat. Det er desværre også det, som kroppen har sværest ved at optage. Skal du tage zink som tilskud er det derfra bedre at gå efter zink som er bundet til picolinat, citrat, acetat eller monomethionin.

Zink spiller en stor rolle for funktionen af vores immunforsvar og sundeheden af vores kønsorganer. Der kan derfor være god grund til at være opmærksom på at få nok zink, især for voksne over 40 år, da de er i risikogruppen for hyppigere infektioner, forstørret prostata, kredsløbsproblemer m.v.

Funktioner

  • Zink indgår i mere end 180 enzymprocesser og har derfor betydning for hele kroppens velbefindende
  • Styrker hår, hud og negle
  • Beskytter mod oxidation
  • Binder tungmetaller
  • Indgår i knoglevækst og styrke
  • Forbedrer sårheling
  • Beskytter thymuskirtlen og dermed immunforsvaret
  • Beskytter mod depression
  • Øger muligvis indlæringsevnen
  • Forbedrer fertiliteten hos både mænd og kvinder

Fødevarer

Zink findes i en lang række fødevarer, men er særligt højt koncentreret i følgende plantefødevarer:

  • Hvedekim, rå
  • Birkes
  • Kakao
  • Hvedeklid
  • Lucernefrø
  • Pinjekerner

Anbefalinger

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du får 10 mg zink om dagen. Det svarer til 56 gr hvedekim eller 100 gr birkes eller 100 gr kakao eller 129 gr lucernefrø eller 174 gr pinjekerner.

For lidt zink i kroppen kan fører til mangelsymptomer, som kan være følgende:

  • Dårlig sædkvalitet
  • Sterilitet og impotens
  • Hormonelle udsving og problemer
  • Forstørret prostata
  • Menstruationssmerter
  • Mental ubalance
  • Depression
  • Træthed
  • Nedsat muskelstyrke
  • Hårtab
  • Skældannelse
  • Diarré
  • Hvide pletter på neglene
  • Nedsat nattesyn
  • Tarmproblemer
  • Svingende blodsukker
  • Blodmangel

Og et utal af flere og forskelligartede symptomer. Den store diversitet i mangelsymptomer opstår, forbi zink indgår i så mange forskellige processer.

For meget zink derimod, medfører nogle almindelige, og lidt mindre almindelige forgiftningssymptomer:

  • Kvalme
  • Opkast
  • Mavesmerter
  • Diarré
  • Ændret smagsopfattelse
  • Lavt HDL kolesterol
  • Kobbermangel