Former
B8 vitamin findes kun i en form, men under et par forskellige navne. Det mest anvendte er nok biotin, og vil stå oplyst som sådan på de fleste kosttilskud, hvis ikke der står B8 vitamin. Derudover kaldes det også enkelte steder for H-vitamin fordi det har særlig betydning for hår og hud. Og det kan endda findes under betegnelsen B7 vitamin, men der er altid tale om det samme stof, nemlig biotin. Ligesom mange andre af B vitaminerne, så har biotin en coenzymatisk funktion, hvilket betyder at den indgår som led i en lang række reaktioner og funktioner i kroppen.
Funktioner
Biotin har overordnet set betydning for følgende funktioner:
- Omsætning af fedt, protein og kulhydrat til energi
- Sundheden af hud, hår og negle
- Stabiliteten af blodsukkeret
- Immunforsvarets effektivitet ved påvirkning af produktionen af antistoffer
Fødevarer
Der er mange forskellige fødevarer, der indeholder Biotin, men det findes især i følgende plantefødevarer:
- Jordnødder
- Solsikkefrø
- Hasselnødder
- Mandler
- Pistacienødder
Anbefalinger
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du får 50µg biotin om dagen. Det svarer til 44 gr jordnødder eller 50 gr solsikkefrø eller 57 gr hasselnødder eller 60 gr mandler eller 109 gr pistacienødder.
Det er ikke normalt for danskere at mangle biotin, med mindre der er en bagvedliggende årsag, som fx en genfejl, der gør det vanskeligt eller umuligt for kroppen at optage eller udnytte vitaminet. Dog findes der to sygdomme, som ses hos børn ved biotinmangel. Den ene hedder Leiners sygdom, som karakteriseres ved eksem og talgudskillelse fra huden. Den anden er en svampesygdom, som forstyrrer hårvæksten, det centrale nervesystem og immunforsvaret. Begge kan behandles effektivt ved tilskud med biotin.
Mangelsymptomer hos ellers raske voksne inkluderer:
- Udslæt
- Bleghed
- Blodmangel
- Inflammation i lunger og mundhule
- Eksem omkring øjne, mund, næse og kønsdele
- Utilpashed og manglende appetit
- Søvnløshed
- Ømme, stive muskler
- Berøringssensitivitet
- Depression, panik og hallucinationer