Former
Fosfor er som de andre mineraler et grundstof, der ikke kan optages i sin rene form. Det skal bindes med en syre for at blive tilgængelig for kroppen. Fosfor er en af de få næringsstoffer, som mange får for meget af. Det skyldes, at fosfor findes i høje koncentrationer som tilsætningsstof i sodavand og præfabrikerede fødevarer. Du får rigeligt fra din kost, hvis du undgår sodavand og færdigtlavede fødevarer.
Optaget af fosfor sker over biskjoldbruskkirtlen, ligesom det også gør med calcium, og derfor kræver optagelsen af fosfor også D vitamin, ligesom calcium. Får du derfor for lidt D vitamin kan du komme i mangel, selvom det modsatte er mere sandsynligt.
Funktioner
- Fosfor indgår i ATP-molekylet, som bruges til energiforbrænding i cellerne
- Ca. 90% af kroppens fosfor findes i knoglerne og tænderne og er derfor vigtig for knogle- og tandsundheden
- Fosfor forbedrer muskelsammentrækninger og hjælper derfor også med et normalt hjerteslag
- Her betydning for nerveimpulser og nyrefunktionen
Fødevarer
Det er som sagt nemt at få for meget fosfor, hvis man indtager fødevarer som er præfabrikerede eller forarbejdede. Derfor er det en god idé at bytte de søde drikkevarer ud med vand, te eller friskpresset frugtsaft (max 1 glas om dagen). Og byt også gerne de søde og salte snacks ud med nødder, kerner og dadler. Så undgår du for meget fosfor.
Spiser du i forvejen ikke præfabrikata, så kan du finde gode kilder til fosfor i følgende fødevarer:
- Hvedeklid
- Græskarkerner
- Birkes
- Tahin
- Solsikkefrø
Anbefalinger
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du får 700 mg fosfor om dagen. Det svarer til 66gr hvedeklid eller 67gr græskarkerner eller 82gr birkes eller 95gr lys tahin eller 104gr solsikkekerner.
Hvis du spiser en kost med et højt indhold af fosfor, har du tilsvarende behov for meget calcium, da kroppen bruger calcium til at binde overskydende fosfor. Hvis du ikke får calcium nok, vil kroppen tage det fra dine knogler, hvilket på sigt kan lede til afkalkning. Andre symptomer associeret med for meget fosfor er afstivning af muskler og organer og kramper i benene. Det gælder dog primært folk med nedsat nyrefunktion, problemer med biskjoldbruskkirtlen og dem der er i alvorlig D vitamin mangel. Almindelige sunde og raske mennesker udskiller overskydende fosfor.
Meget få er i risikozonen for at komme i mangel, men det kan bl.a. forekomme i forbindelse med sygdom i skjoldbruskkirtel og biskjoldbruskkirtel, alkoholmisbrug og dårligt optag pga. sygdom i tarmen eller D vitamin mangel. Symptomerne herpå er afkalkning, tandproblemer, muskelsvækkelse og vejrtrækningsproblemer foruden nedsat immunforsvar og ændret mental status.
Er der også store mængder fosfor i danskvand?
Hej Rebecca
Det er et godt spørgsmål, og som udgangspunkt, så er der ikke fosfor nok i danskvand til at det har en negativ effekt på knoglesundheden. Hvis man derimod drikker meget Cola og lignende produkter, skal man være opmærksom på at få nok kalk til at dække det øgede behov, som det høje fosforindtag medfølger. Eller endnu bedre var det at erstatte indtaget af cola og lignende med vand.
Du kan selv læse mere om det her: https://www.health.harvard.edu/staying-healthy/does-carbonated-water-harm-bones