Daal med spinat og karry

Daal er et indiske ord, som egentlig bare betyder ‘linse’. Men retten daal er meget mere end blot linser. Jeg er personligt rigtig meget fan af daal og laver det jævnligt, da det er enormt velsmagende. Det er relativt nemt at lave, da alt bare skal ned i en gryde og koges til det hele er mørt. Jeg kan godt lide stærk mad og elsker, når daal er til den lidt stærke side, men du kan altid justere mængden af karry, så det passer til din smag.

Det høje indhold af linser gør retten meget proteinrig og derfor er det enormt mættende. Jeg foretrækker at bruge grønne linser eller flæk ærter, når jeg laver daal, fordi de holder formen godt, så det hele ikke bliver for blødt og grødet. Men du kan også sagtens bruge mung bønner, røde linser og andre varianter, du skal blot forvente en lidt anden tilberedningstid og konsistens på daalen.

Daal med spinat og karry

Recipe by dengronnefrikadelleCourse: Aftensmad
Mængde

4

portioner
Forberedelse

20

minutes
Tilberedning

1

hour 

Varm, krydret, sød, skarp og super tilfredsstillende

Ingredienser

  • 200 gr linser, vi er glade for at bruge grønne, men røde, gule (aka flækærter), puy, sorte og mungbønner kan alle bruges.

  • 3 fed hvidløg

  • 1 stort løg eller 2 små

  • 1 dåse flåede tomater

  • 1 tom tomatdåse-fuld vand

  • 5-6 brikker frossen spinat

  • 3 cm frisk ingefær

  • 3 spsk karrypulver

  • 1 tsk stødt spidskommen

  • 1 spsk olie

Vejledning

  • Skyl linserne, og lad dem dryppe af i sigten.

  • Hak løg og hvidløg fint, riv ingefæren på et fint rivejern.
  • Kom olien i bunden af en gryde og fordel godt rundt. Sæt godt med varme under gryden. Kom derefter løg, hvidløg, ingefær, karry og spidskommen i gryden og lad det stege til løget er faldet lidt sammen.
  • Tilsæt lidt vand, hvis det begynder at blive tørt.
  • Hæld nu linser, tomat og vand i gryden, rør rundt, så det hele blandes sammen, og sørg for at tomaterne mases i stykker.
  • Skru ned og lad simre under låg i ca. 1 time, eller til linserne virker godt møre. Rør i gryden med mellemrum, så det ikke brænder på.
  • Når linserne virker møre tilsættes spinaten. Vent et par minutter til den er tøet i gryden og rør så spinaten ud i retten.
  • Spis med et stykke hjemmebagt brød, brune ris eller quinoa, og top med planteyoghurt, mangochutney eller ristede mandler og friske urter som koriander, løvstikke og kørvel.

Notes

  • Top tip! Daal kan varieres nærmest uendeligt. Så hvad er din yndlingsgrøntsag? Blomkål? Gulerod? Kartoffel? Squash? Prøv at komme det i din daal, for det bliver med garanti lækkert!