Smoothie

Smoothies kan være en rigtig god idé til morgenmad, hvis du har travlt og du i øvrigt ejer en god blender. Du skal dog være opmærksom på, at mæthedsfornemmelsen ikke varer så længe som ved havregrød o.lign. Derfor kan det være en god ide, at spise lidt ved siden af. Vi har forsøgt at sammensætte smoothien, så den mætter så meget som muligt og desuden er venlig ved dit blodsukker.

Til 2 personer:

1 stor moden banan, eller 2 små
50gr frosne blåbær
2-3 blade grønkål eller 1-2 håndfulde spinat
2 spsk kværnet hørfrø
1 spsk mandelsmør eller andet nøddesmør
4 dl calciumforstærket plantedrik

Fremgangsmåde:

Kom banan, bær, bladgrønt, mandelsmør og halvdelen af plantedrikken i blenderen og kør det sammen. Tilsæt de knuste hørfrø og tænd for blenderen medens du tilsætter plantedrik indtil du synes konsistensen er rigtig.